Jeg kender selv alt for godt den følelse og jeg vil ærligt indrømme at jeg HAR skabt skandaler nok til de næste fem år, dog alligevel skaber jeg dem stadig fra tid til anden.
Nogen gange er det også bare bedst, lige at stoppe op og tænke en ekstra gang over, hvad det nu lige er, man er igang med.
Det ender gerne med at man skader sig selv og sit omdømme på en eller måde. Og hvem ønsker det?
Man hvorfor føler man denne trang til, at gøre sig selv mere interessant gennem skandaler? Hvad er det der gør at man vil udsætte sig selv for det?
Er det det sus man oplever i det man gør noget dumt? Er det morskaben i at prøve a holde det hemmeligt, men alligevel plante frøene hos en snakkesaglig tante?
Selv kender jeg ikke hemmeligheden bag det, men når jeg engang finder ud af det, skal jeg nok give besked.
No comments:
Post a Comment